Det Internationale Netværk af Parlamentarikere for Tibet
(INPaT)
Missionserklæring
Det Internationale netværk af parlamentarikere for Tibet har til formål at støtte det tibetanske folk og aktivt fremme en tidlig løsning af Tibet-Kina-konflikten, der vil afslutte besættelsen af Tibet i overensstemmelse med folkerettens principper og normer samt den ikkevoldelige tilgang fulgt af Hans Hellighed Dalai Lama, det Tibetanske Parlament i Eksil og den Tibetanske Centraladministration.
Mål og aktiviteter
Det internationale tværpolitiske netværk af lovgivere fremmer samarbejde mellem dets medlemmer for at opnå sin mission. Det bestræber sig især på at:
- holde Folkerepublikken Kina ansvarlig for dens handlinger og politikker i Tibet, som krænker folkeretten, inklusive tibetanernes borgerlige og politiske rettigheder samt kulturelle, sociale og økonomiske rettigheder;
- holde Folkerepublikken Kina ansvarlig for dens krænkelser af folkeretten hidrørende fra den fortsatte besættelse af Tibet og dens afvisning af at tillade tibetanere at udøve deres internationalt anerkendte ret til selvbestemmelse;
- holde Kina ansvarlig for enhver indblanding i udvælgelsen eller udnævnelsen af den fremtidige reinkarnation af Dalai Lama såvel som af andre reinkarnerede lamaer og deres spirituelle uddannelse og tjeneste;
- fremme parlamentariske og statslige politikker, der opretholder det tibetanske folks rettigheder, herunder deres ret til at praktisere deres egen religion, beskytte og udvikle deres sprog, kultur og nationale identitet og bestemme deres egen skæbne;
- fremme politikker og handlinger, der sigter mod at bringe besættelsen af Tibet til ophør og opnå en løsning på den kinesisk-tibetanske konflikt;
- holde regeringer ansvarlige for politikker og adfærd i forhold til Tibet, tibetanerne og den kinesisk-tibetanske konflikt, der krænker deres internationale juridiske ansvar og forpligtelser;
- holde regeringer ansvarlige for politikker og adfærd, der skader udsigterne til en løsning af Tibet-Kina-konflikten og påvirker det tibetanske folks udøvelse af deres rettigheder negativt;
- rådgive og – hvor det er muligt – bistå det Tibetanske Parlament i Eksil og dets medlemmer i deres internationale fortalervirksomhed i overensstemmelse med ovenstående missionserklæring og mål.
Kernegruppe og sekretariat
En kernegruppe af INPaT-medlemmer, der fungerer som netværkets medforpersoner, hjælper INPaTs sekretariat med at opmuntre parlamentarikere over hele verden til at skride til handling og koordinere sådanne aktioner.
Tre måneder før starten af hvert verdensparlamentarikerkonvent om Tibet rapporterer kernegruppen skriftligt om sådanne aktioner og om opnåede fremskridt eller forhindringer og præsenterer denne rapport samt eventuelle anbefalinger, den måtte have, på selve konventet.
Det tibetanske parlamentariske sekretariat i Dharamshala fungerer som INPaTs sekretariat, som holder INPaT-medlemmer informeret, hjælper med at koordinere aktiviteter og yder støtte til kernegruppens arbejde.